tilbage til forsiden


 

Program for Foråret 2019


09.jan. 2019      Cecilia Vanman,

Onsdag kl. 14.30 OK-Klubben i Aarhus Nord, Fritidscenteret Skovvang Skovvangsvej 127

Antarktis-Verdens`Dybfryser og Pingvinernes Rige. I dette fascinerende foredrag tager havpattedyrbiolog, eventyrer og ekspeditionsleder Cecilia Vanman publikum med på en sejlads fra Argentina til det Antarktiske kontinent. På vejen besøger vi Falklandsøerne, South Georgia, de ekstremt isolerede South Sandwichøer og møder et sandt overflødighedshorn af dyreliv, gigantiske isbjerge og overvældende natur, fortæller Cecilia Vanman.


14.jan. 2019      Jens Peter Jørgensen

Mandag kl. 14.30, OK-KLUBBEN i Hasle mødested Hasle lokalcenter Rymarken 118

Jens Peter Jørgensen bliver i befolkningen kaldt ”den syngende slagte” Jens Peter blev som ung uddannet slagter, og havde hele vejen sangen med. Og som han siger, nu hvor jeg ikke arbejder mere, kan jeg koncentrere mig om sangen. Jeg har nu udgivet 5 CD`er. Jeg underholder på pensionist centre- foreninger og til fester. Sangen har altid betydet meget for mig og jeg glæder mig hver gang jeg skal ud og synge.  Siger Jens Peter Jørgensen


21. jan 2019      Peter Andreasen

Mandag kl. 14.30, OK-KLUBBEN i Hasle mødested Hasle lokalcenter Rymarken 118

Den nye leder, Peter Andreasen, vil fortælle om ideen bag Veteranhjemmet i Brabrand. Ideen til at etablere Veteranhjem i Danmark opstod blandt nogle af de soldater og marineforeninger, der gennem mange år har arbejdet for at værne om det kammeratskab, som blev skabt under tjenesten i udlandet. Et kammeratskab som de ønskede at skulle forsætte når de returnerede til Danmark som veteraner. Fælles for alle de soldater som har været udsendt, er at de alle er velkommen på Veteranhjemmet. Vi yder nemlig alt muligt støtte og hjælp til dem, deres familier og de pårørende. Samtidig skaber vi et fristed hvor der er plads til alle uanset om de har en diagnose, eller om de bare har brug for en kop kaffe og en snak.

Til toppen

tilbage til forsiden


28. jan 2019      Irene Hellvik

Mandag kl. 14.30, OK-KLUBBEN i Hasle mødested Hasle lokalcenter Rymarken 118

Baltikum – Estland, Letland & Litauen. Tre lande, der på mange måder har samme historie - og så alligevel ikke. De blev kristnet efter langvarige korstog, som endte i midten af 1200-tallet, hvor blandt andet Danmark fik en vigtig rolle at spille sammen med de forskellige korsriddergrupper. Faktisk var den nordlige del af Estland med hovedstaden Tallinn, der betyder den danske by, en del af Danmark i mere end 100 år. Og ikke mindst kender vi Tallinn som stedet hvor Dannebrog faldt ned fra himlen den herres dag 15. juni 1219, og siden har det været Danmarks nationale flag - verdens ældste. Siden hen kom landene uder mange forskellige fremmede herredømmer, inden de endelig efter flere forgæves forsøg, blev selvstændige stater i 1991. Så dette er historien om vore nærmeste naboer mod øst og deres lange vej frem til det de er i dag, fortæller Irene Hellvik


4. feb. 2019        Hans Magnussen

Mandag kl. 14.30, OK-KLUBBEN i Hasle mødested Hasle lokalcenter Rymarken 118

Hans Magnussen med pianist Et fantastisk koncert program - en musical teater forestilling hvor Hans Magnussen - sammen med sin pianist - kommer langt omkring i teater musikkens verden. Foruden kendte toner fra operaer som ”Maskarade” og ”Tryllefløjten” - skal vi høre sange fra tidens mest kendte musicals som fx: ”Showboat” med ”Old Man River” fra ”Spillemand på en tagryg”, “My Fair Lady” og de store teater succeser: ”Les Misérables” , ”Phantom of the Opera”, ”Aspects of Love”, ”Chess”, “Evita”, “Løvernes Konge” m.fl


6. feb. 2019        Gunhild Weisbjerg,

Onsdag kl. 14.30 OK-Klubben i Aarhus Nord, Fritidscenteret Skovvang Skovvangsvej 127

Charmekursus for mænd Skal der grines alt imedens man lærer nyt, så er det Charmekurset!

Gunhild Weisbjerg sætter på humoristisk vis spotlight på de to en køns forskellige tilgang til verden og deres forskellige brug af sproget. En del af forklaringen på, at kvinderne efter få år bliver sure madammer og deres mænd udvikler ”konedøvhed”. Et foredrag uanset alder og parforholdssituation, som garanterer, at folk går fornøjede hjem lidt klogere på mænds og kvinders forskelligheder,

Til toppen

tilbage til forsiden


11. feb. 2019       Ferie

Mandag kl. 14.30, OK-KLUBBEN i Hasle mødested Hasle lokalcenter Rymarken 118


18. feb. 2019       Mila Pajovic

Mandag kl. 14.30, OK-KLUBBEN i Hasle mødested Hasle lokalcenter Rymarken 118

Tidligere Jordemoder Mila Pajovic kom til Danmark som 19 år fra Monte Negro. Omplantningen til en meget og anderledes kultur lykkedes, men at skifte hjemland var hendes største traume. Hun fortæller om sit liv i Monte Negro og sit liv i Danmark og om de mange læremestre hun har mødt på sin vej


20. feb. 2019       Leo Smidt,

Onsdag kl. 14.30 OK-Klubben i Aarhus Nord, Fritidscenteret Skovvang Skovvangsvej 127

Munkerepublikken med det hellige bjerg Athos.  Athos, en ortodoks tro dybt forankret i den græske folkesjæl. Foredraget tager tilhørerne med på en flere dage lang og begivenhedsrig pilgrimsrejse ind i munkenes lukkede verden. Opholdet giver et godt indblik i ortodoks tro. Munkenes kost og høje gennemsnitsalder har gjort deres levevis ekstra interessant. Her er kræft en stort set ukendt sygdom. Mange munke opnår en høj alder, og på Athos kan der hentes inspiration til sund og livsforlængende kost, fortæller Leo Smidt,

Til toppen

tilbage til forsiden


25. feb. 2019       Ole Nørskov

Mandag kl. 14.30, OK-KLUBBEN i Hasle mødested Hasle lokalcenter Rymarken 118

Ole Nørskov siger, er der noget bedre end at samles omkring musikken? Garneret med sjove historier og erindringer fra et langt og aktivt liv. Nej vel? Livet har været gavmildt ved mig, når det drejer sig om dejlige og sjove oplevelser. Jeg har været skolelærer i 36 år, og mit samvær med kolleger og især børnene har beriget mit liv med morsomme og tankevækkende oplevelser. Sideløbende med mit erhverv har jeg dyrket idræt. Endda en hel del. Jeg havde som yngre en lang karriere som håndboldspiller i AGF og drev det også til en årrække som landsholdsspiller. Også dette livskapitel har givet mig oplevelser og formet mig til den person, jeg er i dag. Med min guitar, og indimellem min bas, har jeg de sidste 25 år rejst land og rige rundt og underholdt unge og gamle.


4. mar. 2019        Erik Demant

Mandag kl. 14.30, OK-KLUBBEN i Hasle mødested Hasle lokalcenter Rymarken 118

Grønland – det smukke land højt mod nord. Erik Demant rejste til Grønland i 1975 og boede der i 14 år.  Han har familie i Grønland og har, siden han i 1989 flyttede til Danmark, besøgt Grønland utallige gange.  Erik Demant vil i ord, billeder og lyd berette fakta og personlige erindringer om livet i det smukke land. Et land med store udfordringer og en historie ud over det sædvanlige. Et land som mange har holdninger til - og mange myter og fordomme omkring


6. mar. 2019        Flemming Jensen,

Onsdag kl. 14.30 OK-Klubben i Aarhus Nord, Fritidscenteret Skovvang Skovvangsvej 127

Vietnam i dag  Vietnam er i dag nok bedst kendt for den skønne kalkstensdottede Halong bugt, guerillagruppen Viet Congs underjordiske tunneler fra Vietnam-krigen og så, de senere år, gastronomien fra en del TV-udsendelser om smagfulde folkekøkken. Foredraget vil introducere Vietnam med udgangspunkt i den store samfundsmæssige udvikling, som landet gennemgår i disse år, og Vietnam som rejsedestination med dets mange fantastiske seværdigheder, som landet byder på- naturmæssigt, kulturelt og historisk, fortæller Flemming Jensen

Til toppen

tilbage til forsiden


11. mar. 2019      Mogens Blume Schmidt

Mandag kl. 14.30, OK-KLUBBEN i Hasle mødested Hasle lokalcenter Rymarken 118

John F. Kennedy – Manden og Myterne. Spørg ikke om, hvad jeres land kan gøre for jer. Spørg om, hvad I kan gøre for jeres land”. Præsident Kennedy skabte begejstring og tro på fremtiden. Sammen med unge, intelligente, handlekraftige rådgivere og sin smukke, stilsikre hustru forvandlede Kennedy Det Hvide Hus og præsidentembedet til et ”eventyrhof”. Men eventyret varede ikke ved, og fik en brat afslutning den 22. november i 1963.


18. mar. 2019     Generalforsamling i Hasle

Mandag kl. 14.30, OK-KLUBBEN i Hasle mødested Hasle lokalcenter Rymarken 118

Generalforsamling i Hasle


20. mar. 2019      Dagmar H. Brendstrup,

Onsdag kl. 14.30 OK-Klubben i Aarhus Nord, Fritidscenteret Skovvang Skovvangsvej 127

Familiekrøniken-når virkeligheden overgår fiktion. Ved tidligere direktør for glasmuseet i Ebeltoft, forfatter og landmand Dagmar H. Brendstrup.

Om skæbne, den kristne tro, kærlighed, død og om børn der bliver givet bort. Men også en fortælling om slægtsgården, om humor og om at stå fast i gummiskoene og holde begge ben på jorden. Lukke lyset ind og lave smuthuller til fest selv i krisetider.

Til toppen

tilbage til forsiden


25. mar. 20199      Malene Fenger Grøndahl

Mandag kl. 14.30, OK-KLUBBEN i Hasle mødested Hasle lokalcenter Rymarken 118

Flygtningenes danmarkshistorie  Husker du tv-showet med Volmer Sørensen i 1957, da der blev samlet ind til de ungarske flygtninge? De mange vietnamesiske bådflygtninge i 1970’erne? Eller Danmarks længste kirkeasyl i Blågårds Kirke i 1992? I dette foredrag fortælles historien om de mange flygtninge, der er kommet til Danmark siden 1956 - ungarere, polske jøder, chilenere, vietnamesere, iranere, syrere og mange andre. Hvem er de, hvad flygtede de fra, og hvordan har danskerne taget imod dem? Et foredrag om, hvordan flygtningestrømmene har bragt den store verden til Danmark og ændret vores bybillede, samfund og værdier. Foredraget tager udgangspunkt i Malene Fenger-Grøndahls bøger "Flygtningenes danmarkshistorie 1954-2004" og ”Venligboerne – historien om en bevægelse 


1. apr. 2019        Poul Erik Panduro

Mandag kl. 14.30, OK-KLUBBEN i Hasle mødested Hasle lokalcenter Rymarken 118

Toppen af jazzmusik Poul Erik Panduro spiller og synger kendte og elskede numre fra Frank Sinatra, Mills Brothers, Leo Mathisen og mange flere: ”New York”, ”Be my lifes Companion”, ”To be or not to be” og mange flere. Serveres med anekdoter om kunstnerne og et glimt i øjet.


3. apr. 2019         Kennet Kristiansen,

Onsdag kl. 14.30 OK-Klubben i Aarhus Nord, Fritidscenteret Skovvang Skovvangsvej 127

Kom til et sjov og spændende foredrag ved speciallæge i audiologi Arne Eike.Der er mange gode grunde til ikke at få høreapparater. ”Jeg hører det jeg vil høre”, ”Alle andre mumler og taler utydeligt”, ”Det er kun gamle mennesker der bruger høre apparater”, ” Høreapparater er også vanvittigt dyre”, ”Det at andre opfatter hørehæmmede som mindre begavede er der ikke noget at gøre ved!”,  Kom til foredrag og få flere argumenter for ikke at få gjort noget ved dit høretab-og få fortalt et par muntre hørehistorier!

Til toppen

tilbage til forsiden


8. apr. 2019        Henrik Oest

Mandag kl. 14.30, OK-KLUBBEN i Hasle mødested Hasle lokalcenter Rymarken 118

B.S.Ingemann, Danmarks mest elskede salmedigter - også i dag.

Alle kender salmer som I Østen stiger solen op, Glade jul og Dejlig er jorden. Disse salmer har udødeliggjort B.S. Ingemann. En fortælling om den elskede digter og hans tid. Hans store kærlighed, hans store sorg og hans største glæder. Et spændende indblik i en af dansk guldalders fremtrædende personligheder, fortæller  Henrik Oest.


15. apr. 2019       Påske

Mandag kl. 14.30, OK-KLUBBEN i Hasle mødested Hasle lokalcenter Rymarken 118

Påske


17. apr. 2019       Påske

Onsdag kl. 14.30 OK-Klubben i Aarhus Nord, Fritidscenteret Skovvang Skovvangsvej 127

Påske

Til toppen

tilbage til forsiden


22. apr. 2019       Påske

Mandag kl. 14.30, OK-KLUBBEN i Hasle mødested Hasle lokalcenter Rymarken 118

Påske


29. apr. 2019       Karsten Holm

Mandag kl. 14.30, OK-KLUBBEN i Hasle mødested Hasle lokalcenter Rymarken 118

Karsten Holm fortæller historien om Cliff Richard. Man var enten til Elvis eller Cliff, Beatles eller Stones. Jeg var lidt til det hele, - selv om Elvis var mit største idol, fulgte Cliff lige efter, - min første rigtige LP var med Cliff, så jeg har også fulgt Cliff hele vejen. Cliff bliver kald den evige teenager, - det kan der være noget om, - her som 77årig er han på turne med et Rock´n Roll show, med sangene, det hele begyndte med, også for ham. Jeg vil, i stil med de andre sangforedrag, fortælle en flig af historien om Harry Roger Web, som han faktisk er døbt. Lidt om drengeårene, den tidlige start i 1958, hvor han brød igennem med ”Move it” Europas første rock´n roll nummer, - og videre frem. Til næste år har manden været på toppen i 60 år. Jeg vil synge et par håndfulde sange, - mest fra de tidlige år.


1. maj 2019         Mogens Blume Schmidt,

Onsdag kl. 14.30 OK-Klubben i Aarhus Nord, Fritidscenteret Skovvang Skovvangsvej 127

Nelson Mandela. Foredraget fortæller, underbygget af billeder, Mandelas fantastiske livshistorie. Født som høvdingesøn og dermed potentiel folkeleder. Smidt ud af universitetet på grund af sit politiske arbejde. Tog senere juridisk embedseksamen og åbnede i 1952 Sydafrikas første sorte sagførerfirma. fortæller Mogens Blume Schmidt

Til toppen

tilbage til forsiden


15. maj 2019      Forårsfest

Onsdag kl. 14.30 OK-Klubben i Aarhus Nord, Fritidscenteret Skovvang Skovvangsvej 127

Forårsfest, se mere under fællesarrangementer


22. maj 2019      Tur til Gl. Estrup

se mere under fællesarrangementer

Til toppen

tilbage til forsiden


 

 

opdateret 28-12-18